WHIPLASHFORENINGENS HERNING GRUPPE

Vi er en lokal selvhjælpsgruppe under piskesmældsforeningen som startede op d. 12/3-2012. Vi mødes en gang om måneden i et lokale i Frivillig Centret, Fredensgade 14 i Herning.
Vi er alle ramt af piskesmæld i forskellige grader og her møder vi ligestillede som ved hvordan det er at leve med et piskesmæld. Her bliver vi anerkendt og forstået af de andre i gruppen, og det har stor betydning for os.
Vi bruger hinanden til at snakke med, lytte til, dele erfaringer med osv. Det er dejligt at snakke med ligestillede, for de stiller aldrig spørgsmål ved "om det nu kan passe at du fejler noget, for du ser jo ikke syg ud."

FOREDRAG OG HYGGE

Udover at snakke og hygge over en kop kaffe, har vi også haft foredrag ved en advokat, fysioterapeud, magnet smykker og kosttilskud.
Små arrangementer som fx mindfullness, spist sammen på en restaurant, haft julefrokost, julehygge og banko.

HERNING GRUPPENS FORMÅL

  • møde ligestillede
  • blive mødt med forståelse og anerkendelse
  • føle tryghed og tillid
  • dele erfaringer
  • være med til relevante foredrag og små arrangementer